Tilbage til Dyrehaven?

Dyrehaven 1816

Hvad dækker navnet?

Den del af Tølløse skov, som kaldes Dyrehaven, har i gammel tid været et indhegnet overdrev.  Det er markeret med nr. 2 i folderen af Sporet ved Tølløse Skov. Det er et område med selvsåede træer og nogle mindre grupper gamle eg og bøg. Jf. sognekort fra 1816,  matr. Nr. 1B  markeret som åben skov – overdrev. Området syd for Dyrehaven matr. Nr. 2A er på de gamle kort ikke markeret som skov, hvilket tyder på, at det har været græsningsareal.  Nederskoven derimod er markeret som skov. På kort fra 1861 er området syd for Dyrehaven fortsat mark (mark XIII), men herefter skifter det til fredskov. På kort fra 1934 er både Dyrehaven og skoven ned til Skovfogedhuset markeret som fredskov, og navnet Dyrehaven synes nu at omfatte samtlige matr. numre. Det er formodentlig Tølløsegårdens jagtglade grever, som har plantet skoven. Den nuværende Hundeskov hed i tidligere tider Kuskeskoven. 

I øjeblikket arbejdes der på et skov- og enggræsningsprojekt i Dyrehaven. Det går ud på, at skoven indhegnes og en lille flok Anguskvæg får lov til at gå frit rundt i skoven. Der vil i den forbindelse blive ryddet op og fældet i visse dele af skoven, og navnlig rødgranerne, for at skabe flere områder, hvor lyset kan trænge igennem til skovbunden. Der bliver oprettet adgangsled, som skal sikre offentlighedens uhindrede adgang.

Dyrene vil få et læskur og et vandingssted. Lignende projekter kendes fra bl.a. Ods herred.

Miljøstyrelsen har godkendt projektet. 

Projektet blev forelagt Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen i august. 2019. Bestyrelsen mener, at det er et godt projekt, som vil give borgerne en smukkere og mere åben skov.

Sporet ved Tølløse Skov skal dog muligvis justeres lidt. Beskrivelsen går tilbage til 1990'erne og 20 års skovvækst har ændret noget på forholdene. 

 

Kaninskoven i Tølløse

Et ungt egetræ overlevede, men bemærk de buske, der bare er kørt flade. (foto MAW)

Er Kaninskoven fredskov? Det kan man spørge sig selv.

På det ældste disponible billede af Tølløse Station kan man se, at der er tale om en nybeplantning af skråningen op til Kvarmløsevej.

Den har så fået lov til at springe i skov, og kun et par af de største træer fra 1917(?) har overlevet. Dvs. indtil for nylig, da Banedanmark Anlæg  Øst sendte en flok mænd med store maskiner afsted. Resultatet blev det, som i skovloven kaldes: skamhugning, hvilket ikke er tilladt i fredskov. 

Vi kan kun håbe, at der kommer nogle andre mænd/kvinder, der rydder op og planter nyt i det store hul.  

Kaninskoven var det sted hvor de unge mødtes. Vistnok også i mørke ... Der var liv og glade dage. Til Påske blev der trillet æg. Kaninskoven opfyldte nok det behov som navnlig børn og unge har for en mindre 'trimmet' legeplads.

Hvorfor det hedder Kaninskoven? Hvis nogen har en bedre dokumenteret forklaring end den, der gives under Hvem, hvad, hvor, hører vi det gerne! 

 

Fagfolk?

Ja, der var rådne træer...

En række på fire gamle træer, der overlevede

Her var der til gengæld foretaget skamhugning

Tempelkrogen Nord 2019 (foto Ejlif Rude).

Dæmningens navn er Asserholmdæmningen og skal ikke forveksles med Elverdamsdæmningen.
Man kan gå hele vejen rundt om vådområdet. Det er en tur på 5 km. Øverst i billedet yderst til højre skimtes Tempelhuse. Næsten midt i billedet ses Lommestenen.

Efterårets møder

Kurt Frederiksen og hans traktor.

Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen

Afholder foredrag torsdag den 14. november , kl. 19.30 i Aktivitetshuset

Rejsen til Nordens ende. Kurt L. Frederiksen fortæller om en speciel rejse - en tur med en veterantraktor og en campingvogn op gennem Sverige og Norge til Nordkap og hjem igennem Finland. Mange syntes, det var en tosset ide. Andre mente, at Kurt havde en skrue Iøs'. Der var mange advarsler om, at han ville få maskinskade og ville være til gene for trafikken. Der var alt for langt sagde  de og hån ville komme tit at kede sig forfærdeligt og sikkert komme til at fortryde.

Ingen af dem fik ret: Kurt L. Frederiksen fortæller:

Jeg gjorde turen alene om sommeren i 2017. Jeg traf kun glade mennesker, der syntes, at det var fantastisk. Det er rigtigt, at jeg skabte kø, men det var fordi så mange ville fotografere - og maskinskaderne var helt i småtingsafdelingen. Når jeg besøger Aktivitetshuset iTølløse, vil Jeg komme og vise billeder fra turen og fortælle om, hvad jeg oplevede på den 5200 km lange køretur op gennem Sverige til Nordkap og tilbage igennem Finland.

Torsdag den 12. december, kl. 19.30 

Foredragsholder Mogens Larsen fortæller om julen og alt det, der hører til

 

Torsdag den 9. januar 2020

Foredragsholder Lars Ringholm  om 

Christian IX - Europas svigerfar

I 1863 besteg Christian IX og dronning Louise den danske trone som det første kongepar af huset Glücksborg. 

 Han var konge af Danmark fra 1863 til 1906 og samt hertug af  Slesvig, Holsten og Lauenburg fra 1863 til 64. Han var en yngre søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og hørte dermed til en fjern sidelinje af det danske kongehus. Gennem sin far nedstammede Christian i lige linje fra kong Christian 3., mens han gennem sin mor var oldebarn af kong Frederik 5. At han overhovedet kom i betragtning som dansk konge i 1863 hører til en af historiens mest utrolige tilfældigheder. 

I en usikker tid, hvor mange europæiske troner vaklede, formåede det danske kongepar med enestående dynastisk sans at få deres børn gift ind i nogle af Europas førende fyrstehuse.

I dag, 150 år senere, er Christian IX stamfader til seks af Europas sidste otte monarkier. Han er med rette blevet kaldt “Europas Svigerfar”.

 

Et æresmedlem

Kvarmløsegård - Axels fødested.

 

Foreningens aldersformand, Axel Sejer Jensen, fejrede sin 100-årsdag den 15. august.

95 personer i alle aldre var samlet til brunch i Tølløse Hallen. Og det var en fantastisk oplevelse. Axels børn og børnebørn holdt taler og der var flere gode anekdokter, og navnlig minder om en pragtfuld barndom.  

Det siger alt om Axel og hans åbne og lyse sind, at han som indledning havde valgt Benny Andersens sang om Svante og morgenstunden. Vi sang, så loftet løftede sig.

Borgmesteren kom, spiste med og ønskede til lykke.

Dronningen havde sendt lykønskninger. Nok er det en tradition, men traditioner af den art skal vi sætte pris på.

Kurt Gjerrild holdt en tale om Axel og hans engagement i Baptistsamfundet. Først for nylig og efter 30 år havde han trukket sig tilbage fra kirkens rengøringshold. 

Og så gjorde foreningens bestyrelse det: på trods af en tidligere beslutning fra 2003 om ikke at have æresmedlemskab har vi udnævnt Axel til æresmedlem.

Hvis nogen fortjener det, så er det denne pragtfulde mand, som i flere år aktivt har bidraget til Lokalarkivets samling af minder om Kvarmløse, Soderup, Tølløse og meget mere.  

Med ønske om at fortsætte det gode og hyggelige samarbejde om Tølløse Egnens historie:

Hjertelig til lykke til vores æresmedlem!

Et uddrag af Axels levnedsbeskrivelse kommer i foreningens næste blad. 

 

🙂

 

  • Næstformanden overrækker bevis for æresmedlemskab i Lokalhistorisk Forening.
    (foto svaakj)

  • Borgmesteren ønsker til lykke! (foto svaakj)

Tempelkrogen

Højtidelig indvielse af broen over Elverdamsåen.
(foto: MAW)

 

Vådområdet Tempelkrogen officielt indviet.

Den 13. maj blev Tempelkrogen Nord officielt indviet. De mange deltagere kom spadserende eller på cykel både fra Ågerup- og fra Ordrupsiden. Der blev sunget en lille sang specielt digtet til lejligheden, og derefter holdt Lejres borgmester, Carsten Rasmussen, og John Harpøth, viceborgmester i Holbæk, en tale. De var begge to meget glade for det gode samarbejde mellem deres to kommuner. Der blev henvist til de store fordele ved at begrænse kvælstofudledningen i Isefjorden. EU havde bidraget med 75% af udgifterne. 

Borgerne har nu fået et flot naturområde, hvor de kan observere fugle eller bare nyde den smukke udsigt over landskabet.Også flora og fauna vil nyde godt af den store lavvandede sø bag dæmningen fra halvtredserne. Der var allerede observeret mange forskellige fuglearter i området.  

Navnet 'Tempelkrogen' er enestående. Dansk Stednavneforskning  siger intet om det. Men det forlyder, at det stammer fra tiden efter Reformationen. Munkene på Munkholm var fordrevet fra deres lille kloster og en lille katolsk menighed skulle derefter have bygget en lille trækirke (tempel) på Asserholm, hvor de fortsatte med at holde messe.

Det brød Roskildebispen sig aldeles ikke om. Han sendte sine mænd afsted og det lille tempel blev brændt ned.

Det skal verificeres, men navnet beholder vi.

  • Udsigt mod Tempelhuse (foto MAW)

  • Udsigt mod sydvest (foto MAW)

  • Broen over Elverdamsåen (foto MAW)

  • Gedestien/Hovstien infoskilt indvies (foto MAW)

    Stiftforvalteren Søren Bo Bojesen, Lokalhistorisk Forenings bestyrelse og Bente, Hans og Sarah fra kommunen indviede det nye infoskilt en strålende dag i marts.

  • Stiftsforvalteren og næstformanden afslører infoskiltet

    Det var pakket godt ind, men med fælles indsats lykkedes det.

  • Skiltet beundres.

    Infoskiltet er designet af Sarah Grundtvig.

Et ægte feltkøkken

Feltkøkken eller gullasch kanon (foto MAW)

Den 2. maj var der grejtrailertræf i Holbæk. Kommunen stiller nu to grejtrailere til rådighed for frivillige, der gerne vil bidrage til naturpleje og rydning af stier etc. Udover den store trailer er der nu også en mindre udgave tilladt for mindre biler (max 1000kg.) Udstyret er nyt og moderne.

Men under samme halvtag delvis skjult under meget andet opbevaret grej skjuler sig en ægte og vistnok funktionsdygtig gullasch kanon fra Første Verdenskrig!

 

 

Tysk Gullasch Kanon på jernbanevogn - så er det nemmere at holde styr på de sultne tropper! Skorstenen kan lægges ned og derved får feltkøkkenet en vis lighed med en kanon.