Genforeningsstenen i Tølløse

Genforeningssten

Den private genforeningssten i Kyringe (Tølløse Lokalarkiv)

I Grænseforeningens register nævnes der i Holbæk kommune kun tre genforeningssten.

(jvf. grænseforeningen.dk)

Der er imidlertid ud over de offentligt tilgængelige sten også genforeningssten på privat område. Disse er normalt rejst af jordloddens daværende ejer.

I Tølløse Lokalarkiv har vi et billede af tømrer Jens Nielsen og hans fine sten på privat grund i Kyringe.

Den er ikke med i registret, og det er ikke klart, om den fortsat findes.

Tekst på stenen: "Sønderjylland / 1920 / Tiden er kommen vi vil hjem". Dertil to dannebrogsflag.

Jens Nielsen var meget nationalt orienteret. Stenen og inskriptionen havde han selv udformet, og den var rejst i hans have.
Han mente selv, han ville blive 100 år, men døde, da han var højt oppe i 80'erne og blev begravet på St. Tåstrup Kirkegård. Han ønskede at blive stedt til hvile i sin egen have, men det kunne ikke tillades.
I mange år arbejdede han for den store tømrermester i Ordrup, Niels Pedersen, der bl.a. byggede meget på herregårdene.
Oplysninger er givet af skomagermester Frederik Petersen, Ugerløse, der var født i Kyringe.

Arkivet har desuden fået oplysning om endnu en privat genforeningssten, som ligger i en have i Tølløse.

Den måler ca 60 x 40 cm. og er på sit højeste punkt ca 30 cm over terræn. Indskriften en fin dato og årstal. Lidt mindre tydeligt, men helt sikkert ses omridset af et dannebrogsflag øverst.

Den antages at være rejst af Niels Peter Jensen og hustruen Kristine (f. Jørgensen), der i 1913 byggede Børnehjemmet Solvang på Villavej 11. (se mere om Solvang på Lokalarkivets opslag på facebook af 11. februar)

Ejeren af Villavej 11 har nu tilmeldt stenen til Grænseforeningens register – og derved bliver den fredet sammen med de nu 670 genforeningssten.

 

Alléen ved Aastrup (foto MAW)

Kastanjealléen i 1920'erne (Tølløse Arkiv)

Grøde (foto MAW)

Forår i Gl. Tølløse - Kastanjealléen (foto MAW)

Kastanjealléen i Gl. Tølløse (foto MAW)

Forår

Ren Jugendstil - Riga
(Foto MAW)

Kastanjetræerne er sprunget ud.

Hestekastanjen er ikke et hjemmehørende træ, men kom til Danmark i 1721. Træet hører oprindeligt hjemme i Grækenland, Tyrkiet og Albanien, men har tilpasset sig de mere nordlige klimaforhold.  

Kastanjen blev plantet i dyrehaver og parker for at give foder til vildtet. Siden er træet også blevet plantet til pynt i skove og langs veje, og det findes også enkelte steder vildtvoksende i skoven.

Aastrup og Gl. Tølløse fik en kastanjeallé i midten af 1800-tallet. I Aastrupparken fører den gennem Dyrehaven hen til det nu forsvundne Louiselund. I Gl. Tølløse var kastanjealléen bindeleddet mellem slottet og kirken. Begge steder er der kun få af de gamle træer tilbage, men i Gl. Tølløse blev der gjort et forsøg med nyplantning.

Kastanjerne er fulde af stivelse og er gode som vinterfoder til hjorte. Derfor plantes hestekastanje tit i dyreparker. Tidligere indsamlede bønderne også kastanjer, fordi de skulle bruge dem som vinter-foder til deres køer og heste. Ved indgangen til slottets Dyrehave står der et par mægtige træer, som nu må være over 100 år gamle. 

Hestekastanjer smager ikke godt. De indeholder nogle stoffer, der gør dem bitre. Alligevel brugte man dem under 2. verdenskrig til marcipan- og kokosmel-erstatning. I 1942 og 43 samledes over 200 tons kastanjer, der blev lavet til marcipan.

Kastanjens dekorative blade og frugtkapsler blev hyppigt anvendt i Jugendstil.

Det siges, at det er godt mod gigt at gå med et par friske hestekastanjer i lommen. 

 

 

Til audiens hos kongen

I tyverne fandtes der på Højagergaard i Ringe en meget kendt avlstyr med navnet Højager. Blandt Højagers afkom var den berømte avlstyr Højager Nakke. Det lykkedes gårdejer Peter Hansen på Borggård i Nakke ved Rørvig som formand for et konsortium at købe unge Højager for 5000 kr. kontant. Højager Nakke var med til at give Borggård-besætningen størst betydning for den sjællandske kvægavl. Den besatte i en årrække fløjpladsen på det sjællandske fællesskue, og i 1930 tildeltes Højager Nakke H. M. Kongens ærespræmie ved jubilæumsskuet i Fælledparken.

I slutningen af 30erne kunne en fjerdedel af arveanlæggene hos landets røde køer føres tilbage til Højager Nakke.

Højager Nakkes skelet er udstillet i Veterinær samlingen.

Hvorfor skrive om Højager Nakke? 

Fordi den gamle skovfoged i Mølleskoven i slutningen af 30'erne købte en fin kvie, som gav fantastisk fed mælk i rigelige mængder, og hun var en efterkommer af Højager Nakke.

Tyren blev så berømt, at 'Højager Nakke' kunne bruges som øgenavn for en ung fyr, der var lidt vel meget om sig!  

 
 

Udsættelse af generalforsamlingen

Den seneste udmelding fra regeringen betyder, at Aktivitetshuset i Tølløse forbliver lukket indtil den 10. maj. Det er usandsynligt, at det vil blive åbnet inden sommeren, fordi mange brugere må anses for at være i risikogruppen. Der er intet andet at gøre end at vente.

Generalforsamlingen er derfor udsat, indtil vi ved mere.

Det er bedst at holde jer løbende underrettet med hensyn til fremtidige arrangementer enten her på hjemmesiden eller via vores facebook link.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er der nu tale om en pandemi, og den vil antagelig først toppe en gang til sommer.

For at vise, at foreningen i det gedulgte fortsat er aktiv, viser vi her en stribe fotos fra det lukkede Midtsjællands Trykkeri.

Ejlif Rude har bearbejdet disse billeder, og originalerne kommer til at være i arkivet, så snart der igen er adgang.

Vi vil gerne have oplyst, hvem der er på disse billeder og hvad de laver.

mvh.

Marina Wijngaard

 

Tilbage til Dyrehaven?

Dyrehaven 1816

Hvad dækker navnet?

Den del af Tølløse skov, som kaldes Dyrehaven, har i gammel tid været et indhegnet overdrev.  Det er markeret med nr. 2 i folderen af Sporet ved Tølløse Skov. Det er et område med selvsåede træer og nogle mindre grupper gamle eg og bøg. Jf. sognekort fra 1816,  matr. Nr. 1B  markeret som åben skov – overdrev. Området syd for Dyrehaven matr. Nr. 2A er på de gamle kort ikke markeret som skov, hvilket tyder på, at det har været græsningsareal.  Nederskoven derimod er markeret som skov. Dyrehaven blev formentlig etableret af Johann de Neergaard i forbindelse med hans modernisering af slottet og det nye parkanlæg. Den blev indhegnet i 1870'erne  af den jagtglade lensbaron. Her havde man råvildt og kronvildt. På kort fra 1861 er området syd for Dyrehaven fortsat mark (mark XIII), men herefter skifter det status til fredskov. På kort fra 1934 er både Dyrehaven og skoven ned til Skovfogedhuset, også kaldet Nederskovhuset, markeret som fredskov, og navnet Dyrehaven synes nu at omfatte samtlige matr. numre. Tølløsegårdens jagtglade grever har været flittige til skovrejsning, bl. på Grøntved Overdrev. Den nuværende Hundeskov hed i tidligere tider Kuskefolden eller Kuskeskoven. 

I øjeblikket arbejdes der på et skov- og enggræsningsprojekt i Dyrehaven. Det går ud på, at skoven indhegnes og en lille flok Anguskvæg får lov til at gå frit rundt i skoven. Der vil i den forbindelse blive ryddet op og fældet i visse dele af skoven og navnlig rødgranerne for at skabe flere områder, hvor lyset kan trænge igennem til skovbunden. Der bliver oprettet adgangsled, som skal sikre offentlighedens uhindrede adgang.

Dyrene vil få et læskur og et vandingssted. Lignende projekter kendes fra bl.a. Ods herred.

Miljøstyrelsen har godkendt projektet. 

Projektet blev forelagt Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen i august. 2019. Bestyrelsen mener, at det er et godt projekt, som vil give borgerne en smukkere og mere åben skov.

Sporet ved Tølløse Skov skal dog muligvis justeres lidt. Beskrivelsen går tilbage til 1990'erne og 20 års skovvækst har ændret noget på forholdene. 

 

Kaninskoven i Tølløse

Et ungt egetræ overlevede, men bemærk de buske, der bare er kørt flade. (foto MAW)

Er Kaninskoven fredskov? Det kan man spørge sig selv.

På det ældste disponible billede af Tølløse Station kan man se, at der er tale om en nybeplantning af skråningen op til Kvarmløsevej.

Den har så fået lov til at springe i skov, og kun et par af de største træer fra 1917(?) har overlevet. Dvs. indtil for nylig, da Banedanmark Anlæg  Øst sendte en flok mænd med store maskiner afsted. Resultatet blev det, som i skovloven kaldes: skamhugning, hvilket ikke er tilladt i fredskov. 

Vi kan kun håbe, at der kommer nogle andre mænd/kvinder, der rydder op og planter nyt i det store hul.  

Kaninskoven var det sted hvor de unge mødtes. Vistnok også i mørke ... Der var liv og glade dage. Til Påske blev der trillet æg. Kaninskoven opfyldte nok det behov som navnlig børn og unge har for en mindre 'trimmet' legeplads.

Hvorfor det hedder Kaninskoven? Hvis nogen har en bedre dokumenteret forklaring end den, der gives under Hvem, hvad, hvor, hører vi det gerne! 

 

Fagfolk?

Ja, der var rådne træer...

En række på fire gamle træer, der overlevede

Her var der til gengæld foretaget skamhugning

Tempelkrogen Nord 2019 (foto Ejlif Rude).

Dæmningens navn er Asserholmdæmningen og skal ikke forveksles med Elverdamsdæmningen.
Man kan gå hele vejen rundt om vådområdet. Det er en tur på 5 km. Øverst i billedet yderst til højre skimtes Tempelhuse. Næsten midt i billedet ses Lommestenen.

Tempelkrogen

Højtidelig indvielse af broen over Elverdamsåen.
(foto: MAW)

 Vådområdet Tempelkrogen officielt indviet.

Den 13. maj blev Tempelkrogen Nord officielt indviet. De mange deltagere kom spadserende eller på cykel både fra Ågerup- og fra Ordrupsiden. Der blev sunget en lille sang specielt digtet til lejligheden, og derefter holdt Lejres borgmester, Carsten Rasmussen, og John Harpøth, viceborgmester i Holbæk, en tale. De var begge to meget glade for det gode samarbejde mellem deres to kommuner. Der blev henvist til de store fordele ved at begrænse kvælstofudledningen i Isefjorden. EU havde bidraget med 75% af udgifterne. 

Borgerne har nu fået et flot naturområde, hvor de kan observere fugle eller bare nyde den smukke udsigt over landskabet. Også flora og fauna vil nyde godt af den store lavvandede sø bag dæmningen fra halvtredserne. Der var allerede observeret mange forskellige fuglearter i området.  

Navnet 'Tempelkrogen' er enestående. Dansk Stednavneforskning  siger intet om det. Men det forlyder, at det stammer fra tiden efter Reformationen. Munkene på Munkholm var fordrevet fra deres lille kloster og en lille katolsk menighed skulle derefter have bygget en lille trækirke (tempel) på Asserholm, hvor de fortsatte med at holde messe.

Det brød Roskildebispen sig aldeles ikke om. Han sendte sine mænd afsted og det lille tempel blev brændt ned.

Det skal verificeres, men navnet beholder vi.

 
  • Udsigt mod Tempelhuse (foto MAW)

  • Udsigt mod sydvest (foto MAW)

  • Broen over Elverdamsåen (foto MAW)