Vedtægter for Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen Love for foreningen vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 12. april 2007.

Lovene erstatter vedtægter fra den 18. august 1983.

§1. FORENINGENS NAVN: Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen.

§2. FORMÅL: Foreningen har til formål at udbrede kendskab til og vække interesse for lokalhistorie på Tølløse Egnen og at støtte Holbæk-Arkiverne/Tølløse.

§3. MEDLEMSKAB: Enhver kan ved henvendelse til bestyrelsen optages som medlem.

§4. BESTYRELSE: Bestyrelsen består af 7 medlemmer, 3 medlemmer afgår på ulige årstal. Der er 2 suppleanter og 2 revisorer, der er valgt for 2 år ad gangen. For at bevare kontinuiteten er 1 suppleant og 1 revisor på valg hver år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer, næstformand og sekretær. Bestyrelsens beslutninger føres til protokol.

På generalforsamlingen i 2007 vælges derfor 3 medlemmer for 2 år og ved en ekstraordinær generalforsamling 2 medlemmer for 1 år.

§5. GENERALFORSAMLING: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal, og indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel og med oplysning om dagsorden for det berammede møde. Indvarslingen skal ske skriftligt til medlemmerne eller i den lokale annonce-avis.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter det, eller når mindst ¼ af medlemmerne begærer det ved skriftlig henvendelse til formanden med oplysning om dagsorden for det begærede møde. Bestyrelsen indkalder da generalforsamlingen med 14 dages varsel som ovenfor anført.

Generalforsamlingsbeslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte medlemmer, jvf. dog bestemmelsem i stk. 7.

Følgende punkter skal behandles på den ordinære generalforsamling:

  1.  Valg af stemmetællere.
  2.  Valg af dirigent.
  3.  Formandens beretning.
  4.  Fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget.
  5.  Fastsættelse af kontingent.
  6.  Behandling af indkome forslag.
  7.  Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  8.  Valg af 1 suppleant.
  9.  Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
  10. Eventuelt

§6 ØKONOMI: Foreningens regnskab forelægges i forbindelse med genralforsamlingen. Regnskabet følger kalenderåret. Ved indgåelse af retslig forpligtende aftaler tegnes foreningen af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer i forening. Til løsning af særlige opgaver kan bestyrelsen nedsætte arbejdsgrupper blandt foreningens medlemmer. 

§7 VEDTÆGTSÆNDRINGER - OPHØR: Til vedtægtsændringer samt til opløsning af foreningen kræves beslutning på en generalforsamling, hvor mindst 1/3 af foreningens medlemmer er tilstede. Er dette medlemstal ikke mødt, indkaldes en ekstrordinær generalforsamling, som er beslutningsdygtig  uanset antallet af fremmødte.

I tilfælde af opnør overgår foreningens midler til kulturel virksomhed på Tølløse egnen efter generalforsamlingens beslutninger.

Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 12. april 2007.

 

Underskrift (sign.)

Niels Jensen (dirigent)                                         V. R. Lausen (formand)

Ådalvej 18                                                           Lindestien 5

4340 Tølløse                                                        4340 Tølløse