Et æresmedlem

Kvarmløsegård - Axels fødested.

 

Foreningens aldersformand, Axel Sejer Jensen, fejrede sin 100-årsdag den 15. august.

95 personer i alle aldre var samlet til brunch i Tølløse Hallen. Og det var en fantastisk oplevelse. Axels børn og børnebørn holdt taler og der var flere gode anekdokter, og navnlig minder om en pragtfuld barndom.  

Det siger alt om Axel og hans åbne og lyse sind, at han som indledning havde valgt Benny Andersens sang om Svante og morgenstunden. Vi sang, så loftet løftede sig.

Borgmesteren kom, spiste med og ønskede til lykke.

Dronningen havde sendt lykønskninger. Nok er det en tradition, men traditioner af den art skal vi sætte pris på.

Kurt Gjerrild holdt en tale om Axel og hans engagement i Baptistsamfundet. Først for nylig og efter 30 år havde han trukket sig tilbage fra kirkens rengøringshold. 

Og så gjorde foreningens bestyrelse det: på trods af en tidligere beslutning fra 2003 om ikke at have æresmedlemskab har vi udnævnt Axel til æresmedlem.

Hvis nogen fortjener det, så er det denne pragtfulde mand, som i flere år aktivt har bidraget til Lokalarkivets samling af minder om Kvarmløse, Soderup, Tølløse og meget mere.  

Med ønske om at fortsætte det gode og hyggelige samarbejde om Tølløse Egnens historie:

Hjertelig til lykke til vores æresmedlem!

Et uddrag af Axels levnedsbeskrivelse kommer i foreningens næste blad. 

 

🙂

 

  • Næstformanden overrækker bevis for æresmedlemskab i Lokalhistorisk Forening.
    (foto svaakj)

  • Borgmesteren ønsker til lykke! (foto svaakj)

Tempelkrogen Nord 2019 (foto Ejlif Rude).

Dæmningen skal ikke forveksles med Elverdamsdæmningen.
Man kan gå hele vejen rundt om vådområdet. Det er en tur på 5 km.

Tempelkrogen

Højtidelig indvielse af broen over Elverdamsåen.
(foto: MAW)

 

Vådområdet Tempelkrogen officielt indviet.

Den 13. maj blev Tempelkrogen Nord officielt indviet. De mange deltagere kom spadserende eller på cykel både fra Ågerup- og fra Ordrupsiden. Der blev sunget en lille sang specielt digtet til lejligheden, og derefter holdt Lejres borgmester, Carsten Rasmussen, og John Harpøth, viceborgmester i Holbæk, en tale. De var begge to meget glade for det gode samarbejde mellem deres to kommuner. Der blev henvist til de store fordele ved at begrænse kvælstofudledningen i Isefjorden. EU havde bidraget med 75% af udgifterne. 

Borgerne har nu fået et flot naturområde, hvor de kan observere fugle eller bare nyde den smukke udsigt over landskabet.Også flora og fauna vil nyde godt af den store lavvandede sø bag dæmningen fra halvtredserne. Der var allerede observeret mange forskellige fuglearter i området.  

Navnet 'Tempelkrogen' er enestående. Dansk Stednavneforskning  siger intet om det. Men det forlyder, at det stammer fra tiden efter Reformationen. Munkene på Munkholm var fordrevet fra deres lille kloster og en lille katolsk menighed skulle derefter have bygget en lille trækirke (tempel) på Asserholm, hvor de fortsatte med at holde messe.

Det brød Roskildebispen sig aldeles ikke om. Han sendte sine mænd afsted og det lille tempel blev brændt ned.

Det skal verificeres, men navnet beholder vi.

  • Udsigt mod Tempelhuse (foto MAW)

  • Udsigt mod sydvest (foto MAW)

  • Broen over Elverdamsåen (foto MAW)

  • Gedestien/Hovstien infoskilt indvies (foto MAW)

    Stiftforvalteren Søren Bo Bojesen, Lokalhistorisk Forenings bestyrelse og Bente, Hans og Sarah fra kommunen indviede det nye infoskilt en strålende dag i marts.

  • Stiftsforvalteren og næstformanden afslører infoskiltet

    Det var pakket godt ind, men med fælles indsats lykkedes det.

  • Skiltet beundres.

    Infoskiltet er designet af Sarah Grundtvig.

Et ægte feltkøkken

Feltkøkken eller gullasch kanon (foto MAW)

Den 2. maj var der grejtrailertræf i Holbæk. Kommunen stiller nu to grejtrailere til rådighed for frivillige, der gerne vil bidrage til naturpleje og rydning af stier etc. Udover den store trailer er der nu også en mindre udgave tilladt for mindre biler (max 1000kg.) Udstyret er nyt og moderne.

Men under samme halvtag delvis skjult under meget andet opbevaret grej skjuler sig en ægte og vistnok funktionsdygtig gullasch kanon fra Første Verdenskrig!

 

 

Tysk Gullasch Kanon på jernbanevogn - så er det nemmere at holde styr på de sultne tropper! Skorstenen kan lægges ned og derved får feltkøkkenet en vis lighed med en kanon.

En tur tilbage i tiden!

Det er så et lidt modernere tog, der kører i øjeblikket. (foto Lokalarkivet)

Det beskrives som en smuk oplevelse.

 

Siden  påske og hele maj måned har der kørt seks daglige tog mellem København og Aalborg via Tølløsebanen. Kunder får ca en halv times længere rejsetid, men sparer til gengæld et togskifte og et længere ophold i Slagelse på turen.

Det sker for at komme udenom det store sporarbejde omkring Ringsted, som giver færre rejsemuligheder og mere fyldte tog. Hvis alt går vel med tog via Tølløsebanen, kan det blive en god løsning for kunderne i 2020 og 2022 også, hvor der forventeligt også er store sporarbejder.

"Det er fantastisk, at vi kan tænke ud af boksen til gavn for kunderne på denne måde. Det viser en enorm ildhu hos vores kolleger i Planlægning og godt samarbejde på tværs af vores forretning. Det er jeg virkeligt stolt af," siger driftsdirektør Per Schrøder.

Kunderne får gavn af samarbejdet med Lokalbanen
DSB kører i øjeblikket meget færre tog gennem Ringsted Station, mens det store sporarbejde er i gang. Derfor blev DSB og Lokaltog A/S enige om, at DSB kunne køre med tre tog i hverdagene i hver retning – altså seks gange om dagen.

Det mindsker presset på de øvrige tog over Storebælt, så flere kunder kan få siddeplads og undgår for mange skift.

DSB har desuden sikret, at kunderne får udvidet deres zoner, så de ikke skal betale ekstra for den længere rejserute.

Kørsel på Tølløsebanen krævede et stort forarbejde
Før togene kunne køre på Tølløsebanen, har der været et stort arbejde med at få sikkerhedsgodkendelser, fx i tilfælde af eventuelle nedbrud eller ulykker.

Der er også blevet indgået kontrakter og aftaler med Lokaltog om bl.a. afregning for brug af Tølløsebanen og en række sikkerhedsmæssige elementer – bl.a. udkald på stationer.

Den 31. maj er sidste dag med tog over Tølløsebanen. Fra 1. juni til 12. juni går sporarbejdet ind i ny fase, hvor det køreplansmæssig ikke går op via Tølløse.

(Kilde: DSB-info)

Dannebrog 800 år!

Velkommen!

’De Venders og de Gothers’ og Dannebrog

Indtil dronning Margrethes tronbestigelse indgik stammebetegnelsen ’vender’ i de danske kongers officielle titel. Venderne var samlenavnet for flere slaviske stammer i Mecklenburg-Vorpommern og på øen Rügen. Slaverne var presset både fra nord og fra syd. De tyske og danske kristne fyrster ville besejre og omvende dem, men de indgik også forbund med de forskellige parter og brugte dem mod hinanden som ’lejetropper’ i deres indbyrdes stridigheder. De såkaldte vendiske korstog drejede sig mere om magt og rigdom end om kristendom. Vendernes land var rigt og frugtbart og kunne blive en mægtig indtægtskilde.  

Som højborg for vendisk hedenskab nævnes Svantevits tempel på Kap Arkona. Svantevit var den vigtigste af guderne på Rügen, og hans præster var berømte viden om for deres spådomme, som blev givet ved hjælp af gudens hellige hest. Også danske kong Svend Graathe benyttede sig i sin eksil af deres tjeneste og skænkede et kostbart bæger til templet. Han blev myrdet og fik ifølge Saxo derved sin velfortjente straf for dette forbund med djævelen. Tyskerne kalder ham ’den Götzen’, hvilket betyder så meget som ’afgudsdyrkeren’.

Kong Valdemars bevæggrund for at erobre Svantevits tempel var nok snarere den enorme tempelskat, som han så i flere år stredes om med den tyske hertug, Heinrich Løve, som krævede sin andel. Svantevits statue blev hugget til pindebrænde til de danske troppers bål. Det tog flere årtier at omvende alle vender på Rügen, men fyrsterne og høvdingene blev hurtigt døbt og svor troskabsed til den danske konge. I deres egenskab af kongens vasaller mødte de til Danehof på Sjælland og Fyn. For dem var det i høj grad et spørgsmål om et forbund mod de pommerske hertuger Bogislav og Kasimir, som også var ud efter herredømme over øen. 

Dannebrog tolkes som ’danernes flag’ eller ’det røde flag’.  Sagnet fortæller, at den 15. juni 1219 faldt Dannebrog ned fra himlen i slaget ved Lyndanisse og derved sikredes danskerne sejren over de hedenske og svigefulde estere. Men i krøniker skrevet i årene efter slaget nævnes intet om et rødt flag.  

Ifølge Chronica Slavorum var danskerne på vild flugt for esterne, som havde brudt en aftale og overrasket dem. Rügens fyrste, Wislav I og hans vendiske tropper holdt imidlertid stand, gik til angreb og slog esterne på flugt og dræbte dem. Så fik danskerne og deres tyske forbundsfæller mod til at vende om og kæmpe videre. Wislav I havde i øvrigt været gift med Absalons niece, Margareta, som arvede to guldbægre fra Svantevits tempelskat.

Desværre intet om et mirakuløst neddalende Dannebrog. Den historie opstod meget senere. Men Wislav af Rügen og hans vendiske tropper havde jo ikke den samme publicitetsværdi.

 

 

 

  

 

Den 15. juni 2014 indviedes flagstangen!

Det var en fin højtidelighed

Viceborgmesteren og formanden for Lokalforum hejser flaget for første gang.

Så går det til tops!

Dannebrog tilbage i Tølløse

Der flages i anledning af konfirmation.

Den 15. juni 2014 indviede vi Tølløses flagstang. Den blev anskaffet efter forslag fra formanden for Lokalhistorisk Forening  fremsat i bestyrelsen for Tølløse Lokalforum. Det var det første skridt på vejen til byens genoprejsning efter flere års forsømmelse og mismod, som navnlig fulgte med anlæg af dobbeltsporet.

Flagstangen blev placeret centralt på pladsen foran den daværende bankbygning, nu No1, og Dannebrog kan ses fra flere sider. I december afløses den af byens juletræ til glæde for både byens borgere og de rejsende, som kan nyde synet fra toget. Sporarbejdet havde nemlig også bevirket, at byen i flere år måtte undvære et juletræ midt i byen, så det første juletræ blev behørigt fejret med sang, musik og æbleskiver.

Der blev også taget et privat initiativ til genoprettelse af byens flagallé. Den havde i flere år siden kommunesammenlægningen lidt en krank skæbne i byens Materielgård i en administrativ gråzone mellem Holbæk Kommune og byens borgere som de reelle ejere.