Elverdammens møllerende

Dyssen ved Nyby

Hovstien (foto MAW)

Lægeboligen på Villavej (foto MAW)

Julemødet

Den sidste jul ved den nu nedrevne remise

Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen afholder sit julemøde

torsdag den 13. december 2018 i Aktivitetshuset Tølløse. Kl. 19.30                                                                                                                                        

Foredrag ved sognepræst Ole Bach Piekut.

”Udsendt for Danmark” 

Feltpræst Ole Bach Piekut vil fortælle om sit arbejde med de danske soldater i Afghanistan, ISAF 16. Foredraget vil handle om landet, missionen, om hjemkomsten og de udfordringer og opgaver som feltpræsten og soldaterne står overfor.

Ole Bach Piekut blev præsteindsat i Tølløse Kirke den 16. juli 2017. Han har som feltpræst været i Kosovo, Libanon, Afghanistan, Irak og i en periode været sygehuspræst på Køge Sygehus samt været feltpræst ved hærens sergentskole og hærens officersskole.

Traktement: Kaffe/gløgg/æbleskiver, medlemmer 30 kr. ikke medlemmer 50 kr.

  

Skt. Stefan og Skt. Lucia

Helgenlegender, krydret med overtro og gammel tradition med solhverv og lysfester, er nu blandet sammen til en ’dansk tradition’, hvor en dreng åbenbart ikke kan være med i et Luciaoptog.

Luciaoptog er en forholdsvis ny tradition i Danmark.  Med reformationen blev helgendyrkelse afskaffet.  Den lutheranske kirke gik i princippet ikke ind for de gamle katolske helgener. Mange helgenstatuer blev brændt eller havnede på kirkeloftet. Således skrev biskop Erik Pontoppidan i 1736 en advarsel mod papisme og overtro. Det første offentlige Luciaoptog i Danmark fandt sted i 1944.

Luciavisen er i virkeligheden en napolitansk folkesang. I begyndelsen af 1920'erne blev den i sin nuværende form skrevet om af svenske Sigrid Elmblad, og den danske tekst er skrevet senere af Alex Garff. Der bliver både sunget om gaver og lys, hvilket henviser til Lucias hjælpearbejde blandt de kristne, der skjulte sig i katakomberne. Ifølge helgenlegenden satte hun lys i håret for at kunne finde vej i mørket.

Lucia kommer fra latinsk lux – lys og Lucias helgendag blev til en lysfest, eller snarere omvendt: den hedenske lysfest blev til helgendag. De svenske Luciaskikke, som overlevede reformationen, var baseret på den gamle julianske kalender, hvor natten til den 13. december var årets længste og mørkeste. Ordsproget siger at ”Lussenatten er så lang, at koen bider tre gange af sult i lænken, inden den er omme".  I Sverige blev det tradition at bage lussekatter med saffran, man spiser natmad og husets unge datter vækker familien om morgenen med lys i håret og med sang og lussebrød. Men hun behøver ikke at komme alene, for hun kan få følge af stjernedrengen.

Stjernedrengene har været kendt i Middelalderen i hele Norden. Mellem Jul og Nytår gik de fra hus til hus og sang julen ind. De tre forreste bar spidse huer og en stor stjerne med lys i. De repræsenterede de hellige trekonger og de øvrige de uskyldige drengebørn, som kong Herodes lod dræbe. Deres mindedag er den 28. december. I svenske skikke i 1800-tallet dukkede stjernesangerne op igen som deltagere i Lucias følge og hver af drengene holder en lille stang med en stjerne.

Skt. Stefan var kong Herodes stalddreng, som red ud med kongens heste for at vande dem i den mørke nat. Han var ifølge helgenlegenden den første, der så den store stjerne, og han skyndte sig tilbage til Herodes for at fortælle, at en stor jødisk konge var født. Han hjalp apostlene og blev senere stenet. Han betragtes som den første kristne martyr. Hans helgendag er den 26.december. Staffansvisen eller ’Staffan var en stalddreng’ er en kendt  svensk  Luciasang, der synges af stjernenissedrenge i et Luciaoptog.

Hvad angår den stakkels knægt, som ikke må være med i et Luciaoptog i Gershøj Kirke: Han ville ellers have været fin som stjernedreng, der følges med Lucia. 

 

 

.

                                              

Hov! Hvor blev Hovstien af?

Hov! hvor er stien?
(foto MAW)

Vær med til at trampe Hovstien til!

Da et medlem af bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen forleden dag foretog en besigtigelse af Hovstien/Gedestien, måtte han konstatere, at den over en strækning på ca. 130 m var blevet pløjet op.

Og her troede vi, at stien omsider var velforvaret! Pløjningen må bero på en misforståelse, for på det første stykke fra Kvarmløse plejer der at være en 1 til 1,5 m bred græsbevokset sti.

Nu er man visse steder og netop på den første strækning nødt til at gå i sumpede plovfurer, og det har aldrig været meningen. Stien indgår i den kommunale stiplan, blev genetableret  efter aftale med lodsejerne og navnlig Aastrup, og den skulle nødig gå af brug som følge af den hårdhændede behandling.  Pløjningen har dog den lille fordel, at der ikke til forår med det samme skyder meterhøje brændenælder op, men vi må håbe, at stien fremover skånes. Den er jo en historisk perle og Tølløseborgernes nærmeste forbindelse til Elverdamsdalens herligheder.

 Skaden er ikke uoprettelig. Men nu er det op til borgerne: stien skal trampes til igen, og når marken er harvet og tilsået bliver den forhåbentligt igen til en jævn græsbevokset sti.

Alle brugere af stien, både unge og gamle, opfordres herved til at tage de solide støvler på og trampe lidt af plovfuren til. Hvis alle hver gang bare tager et lille stykke, skulle stien kunne være fin igen til foråret. 

HOV ! HVOR BLEV ’’HOV’’STIEN AF?

Da et medlem af bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen forleden dag foretog en besigtigelse af Hovstien/Gedestien, måtte han konstatere, at den over en strækning på ca. 130 m var pløjet op.

Og her troede vi, at stien omsider var velforvaret! Pløjningen må bero på en misforståelse, for på det første stykke fra Kvarmløse plejer der at være en 1 til 1,5 m bred græsbevokset sti.

Nu er man visse steder og netop på den første strækning nødt til at gå i sumpede plovfurer, og det har aldrig været meningen. Stien indgår i den kommunale stiplan, blev genetableret  efter aftale med lodsejerne og navnlig Aastrup, og den skulle nødig gå af brug som følge af den hårdhændede behandling.  Pløjningen har dog den lille fordel, at der ikke til forår med det samme skyder meterhøje brændenælder op, men vi må håbe, at stien fremover skånes. Den er jo en historisk perle og Tølløseborgernes nærmeste forbindelse til Elverdamsdalens herligheder.

 Skaden er ikke uoprettelig. Men nu er det op til borgerne: stien skal trampes til igen, og når marken er harvet og tilsået bliver den forhåbentligt igen til en jævn græsbevokset sti.

Alle brugere af stien, både unge og gamle, opfordres herved til at tage de solide støvler på og trampe lidt af plovfuren til. Hvis alle hver gang bare tager et lille stykke, skulle stien kunne være fin igen til foråret.