Oplev naturen

Mosekonen brygger over søen ved Tysinge Å
(foto MAW)

I anledning af temaet for Arkivernes Dag 2018  'Smukke steder i den gamle Tølløse Kommune' har  Lokalhistorisk Forening udarbejdet en folder om naturoplevelser med forslag til vandreture omkring Tølløse.

Brochuren kan fås på biblioteket.

Mere udførlige beskrivelser af de forskellige steder følger her:

 

 

En historisk sti

Hovstien mod Aastrup (foto MAW)

Gedestien eller Hovstien er en historisk sti, som fører fra Kvarmløse til Aastrup. Stien er markeret efter Kvarmløsevej 66 med en bro og en trappe. Navnet Hovstien går tilbage til den tid, hvor fæstebønderne fra Kvarmløse skulle udføre hoveriarbejde på Aastrup.  Den fører delvis langs med en stensat rende, som kan have været stedet for et par skvatmøller i middelalderen. I folkemunde kaldes den Gedestien fra dengang Aastrups vægter holdt den fri for bevoksning ved at tøjre sine geder der, og det er det navn Aastrup nu foretrækker. 

Stiens gamle tracé kan i hvert fald spores tilbage til 1789, men den er sikkert ældre. Endnu er der beboere i Tølløse, som kan huske den som en grussti, hvor man kunne køre på cykel og den var bred nok til en barnevogn.  Da stien i halvfemserne var ved at forfalde, gjorde Lokalhistorisk Forening og Grundejerforeningerne en indsats for at få den bevaret som den historiske og landskabsmæssige perle den er. I 2007 blev den genetableret som en trampesti, som nu følger de gamle markskel, og delvis følger den oprindelige sti, som lå på et stendige og stadigvæk kan skimtes i bevoksningen. Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen har i dialog med Det grevelige Dannemandske Stift og Holbæk Kommune foretaget en besigtigelse, som har ført til en fornyelse og præcisering af den gamle aftale fra 2007. 

Stien bliver slået af kommunen to gange i sæsonen. Den kan være lukket på grund af jagt. Hunde skal føres i snor.

I 2018 blev der foretaget en ny beskæring af hegnet.

Fra Gedestiens slutning er der ikke langt til Aastrup Park. Parken er privat område, og man skal endelig ikke krydse åen, for så kommer man for tæt på slottet. Man kan holde til venstre og følge den gamle Kastanie Allé, fortsætte ad stierne til Kalkværket (nedlagt) og derfra til Elverdamsvejen og hjem igen. 

Man kan også vælge at fortsætte mod den tidligere (nedrevne) lensgrevelige paviljon  og krydse Elverdamsåen til alléen. Herfra er der adgang til Broskoven med flere oldtidshøje.

Ønsker man en kortere rute, skal man dreje til højre ved Gedestiens slutning i retning mod Soderup og følge Sadelmagervejen. Ved den første gård t.v. i Kvarmløse findes der et fredet middelaldervoldsted, som betragtes som Aastrups forløber. Der er en oplysningstavle.  

Roskilde Museum har udarbejdet en folder med rutebeskrivelse 'På tur i Elverdamsdalen'.

Folderen kan ses her:

Holbæk kommunes samlede stiplaner kan ses her:

Spor i landskabet

Røde Kilde: Picnicpladsen med udsigt (foto MAW)

Der er to spor i landskabet i den nærmeste omegn. Spor i landskabet er et projekt, hvor flere parter samarbejder. Sporene er markeret ved pæle med grønt skilt med gule pile, og der er folderkasser, som giver orientering.

Sporet ved Hestemøllegård (det historiske navn er Heslemølle - hessel=hassel)  er et privat spor. Det følger Røde Kilde, som i realiteten er en række kilder, som til sammen leverer  2,5-3 kubikmeter vand pr minut året rundt. Der er en udsigtsplatform med bord og bænke, hvorfra man kan nyde udsigten over Elverdamsdalen.

Vandet fra Røde Kilde har leveret energi til fire vandmøller. Heslemølle, Fristrup Vandmølle, Sømølle og som den sidste Elverdamsmøllen ved Roskildevejen. Her kan man endnu se spor af vandrenden og en akvædukt. Desuden er der en gammel amtsskelsten og en vejpligtsten samt den smukke fredede Kragebro fra 1791. 

 Folder over turen kan ses her

Det  andet spor i landskabet er Sporet ved Tølløse Skov, som blev etableret i samarbejde med den daværende Tølløse Kommune. Nu er det Holbæk Kommune, som ejer skoven. Der er tre kasser med foldere, som Lokalhistorisk Forenings bestyrelse forsøger at holde fyldt. Den første kasse står ved Skovfogedhuset (nu skovbørnehave Reden), den anden ved parkeringspladsen ved Dyrhavevej og den tredje finbdes for enden af den sti, som fører fra slottets park til skoven. Folderen fortæller om skovbrug før og nu, om skovens anvendelse og de forskellige træsorter. En del af ruten fører gennem underskov og bl.a. et smukt areal med høje graner. Vil man have fornemmelse af virkelig at 'gå i skoven', kan sporet ved Tølløse Skov anbefales. Følger man skovstierne, er der også mange fine naturoplevelser. 

 

 Folder over turen kan ses her:

 Med udgangspunkt fra Skovfogedhuset kan man følge trampestien i Tysinge Enge. Lokalhistorisk Forening har opsat en tavle med oplysninger og angivelse af ruten. Her kommer man bl.a. forbi den gamle malkeplads, hvor køerne fra Tølløse Slot blev drevet sammen morgen og aften. Malkekonerne gik eller blev kørt derhen i hestevogn. Godset havde i 1800-tallet et stort 'hollænderi' - et mejeri, som blev drevet efter hollandsk forebillede.  I Avlsgårdens stalde var der plads til 150 køer. 

Folder over turen kan ses her:

 

 

 

 

 

Brorfeldeskovene

Sophienholm set fra søen (foto MAW)

I skovene ved Brorfelde er der gode  brede stier. Skoven er inddelt i Rummet ved Sophienholm, Fledskoven og Nyrup skov.

Man kan gå hele vejen rundt med start på vejen til Brorfelde, hvor der er plads til parkering t.h. i skoven ved et træskur. Så er det bare med at følge den brede sti. Skoven rummer flere storstensgrave, men de er ikke så let at finde, og de er ikke altid markeret på kortet. Den mest overraskende er nok den i Nyrupskoven, som har en indskrift fra historisk tid. Det er et citat fra digtet Stærkodder af C. Henriksen Pram : O venlige grav i din skygge bor fred den tavse beboer af verden ey veed. Hvem der har tilladt sig at lave denne indskrift, vides ikke, men den er dog fra før 1937, året for fredning af samtlige oldtidsgrave. Da den del af skov en hørte under Løvenborg, mener man, at den skyldige bør søges der. 

Til sidst skal man dreje til højre mod det, der kaldtes Røde Leds Hus, hvor man kommer ud af skoven på  vej mod Brorfelde by. Herfra er der en pragtfuld udsigt over markerne ved Brorfelde og hen til Observatoriet. 

Brorfelde består af nogle få gårde og huse og et gadekær. Indtil halvfjerserne var der en købmand, som fungerede som landbyens samlingssted. Her blev også 'de nye' på observatoriet taget i øjesyn. Vareudvalget var ret beskedent, mest dåsemad, og gruset foran forretningen bestod den gang af lige dele småsten og ølkapsler.

Skovene er privatejet, og de hørte i sin tid delvis under Tølløse Slot og delvis under Løvenborg.  Nu er skovene vistnok overtaget af Den Suhrske Stiftelse (Bonderup). Ved Rummet ligger Sophienholm, som i 1864 blev bygget som enkesæde til lensgrevinde Sophie Hedvig Schulin-Zeuthen. Det var hende, der omdannede parken ved Tølløse Slot til en park i engelsk stil. Efter hendes død blev enkesædet brugt som jagthytte. Efter lensudskiftningen flyttede greven permanent ind på Sophienholm.

 

 

 

Tempelkrogen

Dæmningen og pumpehuset (foto Eskil Lund)

Der arbejdes i øjeblikket på et vådområdeprojekt i den del af området, der kaldes Tempelkrog Nord. Formålet er at reducere kvælstofbelastningen af Tempelkrogen. Der er tale om ialt 76 ha, som i øjeblikket ejes af Landbrugsstyrelsen. Når projektet er afsluttet, bliver visse arealer sat i udbud. Projektet er støttet med 75 % af EU og 25 % af staten. Når arbejderne er gennemført, bliver hele området et §3 område med alt, hvad det medfører. 

Elverdamsåen omlægges i områdets sydlige del. Det tidligere løb fyldes delvist op, så en stribe af småsøer vil tegne det tidligere åforløb. Disse småsøer vil kunne være levested for fredede krybdyr.  

Slusen i Elverdamsåen længst mod nord overtages af Lejre Kommune, når pumpe- og digelaget ændres til et digelag. Diget udgør en del af Fjordstien. Ved diget på Holbæksiden af kommunegrænsen ligger der et lille pumpehus. Når projektet er gennemført og pumpen slukkes, er der ikke længere brug for huset, og kommunerne planlægger derfor nedrivning af huset med mindre der er foreninger eller interessegrupper, der vil overtage, renholde og vedligeholde bygningen som et historisk minde eller lignende. 

Det er ikke muligt at gå hele vejen rundt, men under et møde om projektet blev det fra flere sider understreget, at det er vigtigt,  at der etableres en trampesti  hele vejen rundt, inden Landbrugsstyrelsen sælger visse dele af arealet.  Selve vådområdet  og diget overdrages til de to kommuner og Vejdirektoratet.

Adgang til dæmningen og de eksisterende stier fra Ordrup- eller Ågerupsiden.

Med en sten i lommen …..

Folkesagn om store sten i Tempelkrogen

Ved dæmningen i bunden af Tempelkrogen ligger en stor fredet vandreblok. Den kaldes Maglestenen i lighed med utallige andre store sten. Nogle kalder den Lommestenen og i andre kilder kaldes den Femfingerstenen.

Den har fire parallelle furer og en dyb spalte. Kigger man godt efter, kan man klart se, at det er fingermærker!

Fingrene har været en trolds, som gik med stenen i lommen i længere tid. Han boede i Nellikehøj tæt ved Dyvelslyst *). I rasende irritation over kirkeklokkerne fra Ågerup kastede han stenen, men i den flyvende fart voksede stenen og dumpede i vandet. Ved lufttrykket fik Ågerup kirke en revne, som ikke har kunnet tætnes. Hvorfor trolden fra Nellikehøj skulle sigte efter Ågerup, når kirken i Sonnerup eller Kirke Såby må have været mindst lige så irriterende for hans sarte troldeører, kan man kun undre sig over. Trolde betragtes dog pr definition som smådumme.

Ifølge et andet folkesagn kastede trolden stenen fra Kongstrup. Også her gik det ud over Ågerup kirke. Han fjumrede i det og kastede simpelthen for langt. Stenen dumpede i Eriksholm Vig ud for Ågerup Møllegårds Enghave.

En tredje trold stod på Husbjerg i Ågerup sogn og hans sten gik i to stykker! Han sigtede mod Sonnerup kirke, men den ene halvdel af stenen faldt ved Ågerup by. Og hvorfor nu Sonnerup kirke?

Så er der trolden fra Huulsbjerg, som også kastede med sten! Huulsbjerg ligger mellem Vinstrup og Algestrup. Husbjerg og Huulsbjerg er nok en sammenblanding af ét og samme troldebo.

Og til sidst var der en trold, der boede på Asserholm. Han hadede sin mere velhavende nabo på Munkholm. De to havde det med at stå og skændes hen over vandet og en dag blev Asserholms trold så gal på naboen, at han smed en sten efter ham. Hans sigte har heller ikke været for godt. Stenen bærer efter sigende spor efter fem fingre. Er det den, der blev kaldt Femfingerstenen?

Af alt dette kan vi slutte, at trolde generelt er elendige til at kaste og sigte, og de kunne ikke lide lyden af kirkeklokker. De placerede sig gerne på et højt sted i landskabet, en gravhøj eller en naturlig bakketop. Nogle boede ligefrem i gravhøjen, men det har nok været de mindre trolde.

Noget kunne tyde på, at der er tale om to store blokke, som i dette tilfælde har givet anledning til folkelig fortællekunst. Det siges, at der syd for Maglestenen skal ligge en større sten med fem fingermærker. Den er nu helt dækket af jord.

Mon entreprenøren støder på den, når det øverste jordlag i Tempelkrogen fjernes?

*) Nellikehøj blev gravet væk i forbindelse med anlæg af landevejen i 1933. Den lå lige op ad landevejen. Der blev foretaget en nødudgravning og højen rummede mindst seks grave fra Ældre Bronzealder. Nu er der på stedet et stykke udyrket jord.


 

Maglesø og Grøntved Overdrev

Traktørstedet (foto fra før 1933)

Maglesø er et stort og meget dybt dødishul midt i de Midtsjællandske Alper. Rundturen omkring Maglesø er noget udfordrende. Der er en parkeringsplads ved det tidligere,  nu desværre lukkede traktørsted på Maglesøvej. Bruger man den gamle  hævdvundne sti foran traktørstedet, kan det give anledning til protest fra stedets ejere. Trappen fra parkeringspladsen kan bestemt ikke anbefales for gangbesværede. Ca 150 m efter traktørstedet er der på højre side af vejen endnu en parkeringsplads. Herfra kan man vælge at klatre op til toppen af Mørkemosebjerg (105 m). Desværre skærmer bevoksning for en del af den smukke udsigt. På venstre side af vejen er der også en sti, som fører ned til Panorama-stien, som fører rundt om et område, som nu er udlagt til overdrev.  Overdrev (oprindeligt oredrifft  =  græsning på udyrket område) er betegnelsen for et fælles græsningsareal på ca 700 tdr land, hvor det var kvæget, der holdt bevoksningen nede. Traktørstedet blev oprindeligt i 1800-tallet bygget til kvægrøgteren. En del af det gamle Grøntved Overdrev er nu skov. Der er flere muligheder for ture i denne skov. Der er adgang til skoven fra en sti ved Sophienholm. Fra selve skoven kan man også komme ned til søen.

Højt op i skoven ligger Fiskerhuset, som oprindeligt var et ydmygt lille bindingsværkhus til fiskeren, som havde til opgave at levere fisk til godsejeren på Sophienholm og Tølløse Slot. som ejede  700 tdr land. 

 

Grøntved = Grundi (mandsnavn) og tved (rydning). I lokalt sprog 'Grynterne'. 

Sophienholm blev bygget på den tidligere Grøntvedgaards jord. 

 

Stestrup Bjerg

Vejen til Stestrup Bjerg

Fra Stestrup Bjerg er der en storslået udsigt over landskabet. 

Fra Stestrup følger man vejen til Strestrup Bjerg og efter et par km er der en grusvej t.h., som fører til selve bjerget.'Bjerget' er 102 m højt. Arealet er privatejet, og  det højeste punkt er  markeret med en sten og et par bænke.

Stestrup er en fin landsby med flere velbevarede gårde og huse. Bag det nedlagte mejeri ligger en stor jættestue, der vidner om bosættelse i området allerede i Bondestenalderen. 

En økse af rensdyrtak, dateret til slutningen af istiden, fortæller, at der har færdedes jægere i området.