Gammelt kort over jernbaner på Sjælland

Spor i landskabet efter Midtbanen

Bro over jernbanegrav
(foto ?)

     

Den 9. januar holdt Lokalhistorisk Forening sit første møde i 2014. Det blev et tilløbsstykke, 120 medlemmer og jernbaneenthusiaster var mødt op for at høre jernbanehistorikeren, Ole-Christian Munk Plum fortælle om Midtbanen.

Det første forslag til den sjællandske midtbane var med i den første store jernbanelov af 1894. Efter en del polemik kom banen igen med i den anden store jernbanelov af 1908 under transportminister Svend Hoegsbro  Midtbanen skulle bl.a. aflaste Sydbanen og tage en del af godstransporten sydpå.   Arbejdet gik i gang under 1. verdenskrig, men skred kun langsomt frem. Først i 1920 kom der for alvor gang i arbejdet.

 Første etape var strækningen Næstved-Ringsted. Prisen blev i 1914 anslået til 4,3 mio., men da den endelig stod færdig i 1924 havde den kostet 12 mio., hvad der nok kan kaldes en budgetoverskridelse. Det stærkt kuperede terræn og de mange vandløb skabte problemer. Der skulle bygges dæmninger og graves gennemskæringer og den ustabile undergrund var årsag til et par meget alvorlige jordskred.

 Af hensyn til den forventede godstransport blev selve sporet lagt med ekstra stærke skinner – 45 kg vægt pr. meter, hvad der var meget for den tid. Der blev bygget nye stationer i Næstved og Ringsted.

Denne sektion af Midtbanen blev en del af Sydbanen og vil i de kommende år blive renoveret og bragt på niveau til kravene til Fehmernbælt forbindelsen. Blandt andet vil Glumsøbroen forsvinde, og lige nu er der mulighed for at se et stykke jernbanehistorie der, før nedrivningen går i gang. Den nye forbindelse vil ændre Sjællandsbilledet totalt og det er meget vel muligt, at Vestsjælland i fremtiden ikke vil være det udkants-område, som København gerne vil gøre det til.

Anden etape var Ringsted-Hvalsø, som går gennem et ret tyndbefolket område – også her med behov for dæmninger og broer. Der blev fra starten anlagt en række trinbræt, som imidlertid ikke tiltrak større passagertal. Nogle steder, som f.eks. Oldgaard Station kun 2 eller 3 rejsende om dagen.

Tredje etape var strækningen Hvalsø-Frederikssund. Her skabte terrænet ikke så mange problemer, nok er der bakker i Hornsherred, men de er knap så voldsomme, som på Midtsjælland. Ved Frederikssund blev der bygget en bro over Roskilde fjord. Det var en solid bro, med broklap fra Allerup Maskinfabrik i Odense. Broen stod færdig i 1928. Da banen blev nedlagt i 1936 blev broklappen genanvendt i den nye jernbanebro over Limfjorden.  og der sad den, indtil den blev uhelbredeligt skadet ved en påsejling for ikke så længe siden.  

Der blev bygget relativt mange broer på Midtbanen, fordi man i stigende grad blev klar over risiciene ved jernbaneoverskæringer i niveau.

Den fjerde etape – Frederikssund-Hillerød blev aldrig til noget. Kun en enkel strækning blev taget i brug.

Efter den generelle beskrivelse af anlægsarbejdet blev der vist billeder fra før og af hvad der er nu tilbage af Midtbanen. Mange steder i landskabet er der klart synlige spor af dæmninger og broer, andre steder skal man lede lidt, men der ligger et fint stykke jernbanehistorie i det midtsjællandske landskab og op gennem Horns herred. Flere gamle stationsbygninger er velbevarede og anvendes nu til boliger. Midtbanens spor i landskabet  er en udflugt med kaffe og madpakke værd. 

Som en rød tråd gennem foredraget blev der draget paralleller til nutidens politiske reaktion på finanskrisen. Der blev investeret i anlægsarbejder i opgangstiden umiddelbart efter første verdenskrig, men da det gik skidt i 30’erne blev der skruet ned for de offentlige investeringer og en underskudsbane som Midtbanen blev lukket og nærmest omgående kannibaliseret for skinner og Frederikssundbroen. Man prøvede at spare sig ud af krisen i stedet for at skabe beskæftigelse.

Hvorfor blev Midtbanen ikke den succes, man ellers havde ventet?  Der var for få passagerer – også dengang skete der en affolkning af landdistrikterne, eftersom der sidst i tyverne og i trediverne kun var arbejde at få i byerne. De tilbageværende havde allerede taget rutebilerne og privatbilerne til sig. Heller ikke godstransporten levede op til forventningerne.  Den 14. maj var sidste dag med trafik på Midtbanen mellem Ringsted og Frederikssund. Mange havde protesteret mod nedlæggelsen uden resultat. F.eks. på Dalby kro blev der holdt et møde med over 300 deltagere.

Dette kan måske tjene til advarsel for vores lokalområde: hvis man ikke benytter sin lokalbane, kan den nemt blive nedlagt.

Mødet blev afsluttet med en indtrængende opfordring til alle om at værne om vores lokalhistorie og at formidle viden om den til de kommende generationer.

Ringsted St. (foto MAW)

Det smukke kassetteloft i ventesalen (foto MAW)

Alt arbejde foregik med skovl og spade!

Jernbanebroen ved Frederikssund

Problemer!