En æra er slut

Der var tre, der var to, der var én og nu er det Brugsen .....

Det flotte oksehoved på slagter Gybels gavl er taget ned. 

Måske får vi det at se i Brugsens slagteriafdeling. 

Smyrnanål

Mysteriet er løst. Først med tak til Stiane Munkholm.

Men ikke mindst til Bagsidens redaktør, som kom med udførlige oplysninger om 'tingesten'.

Det er en smyrnanål af typen myrsa

På kulturarv.dk kan man se, at Horsens Museum har en smyrnanål af netop denne type. Den blev udkonkurreret af danellanålen, som er lettere at arbejde med. Danellanålen blev opfundet af Ernst Thomsen i Hjørring i 1939, men først sat i produktion i 1950.

Fremstilling af smyrna var meget populær i 50'erne og 60'erne, men var nærmest gået af brug i 80'erne.

Nu er den imidlertid i opblomstring igen.  

 

Hvad er det ....

I december fik vi forespørgsel om en 'tingest'. (se billede).

Hvad skal den bruges til? 

Den måler ca 15 cm og har to nåle - en tyk og lang med en rille og to øjne og en kortere og tyndere med kun et øje.

Den ser noget sammenbragt ud, da nogle af metaldelene  er af nyere dato, mens nålene er gamle. Er der nogen, der kender til denne 'tingest' - formål, herkomst osv.? 

Pandemi

Sundhedsstyrelsens plakat af 17. oktober 1918 (Aarhus Stadsarkiv)

Den spanske syge – 1918 - 1921

Den spanske syge var en influenzapandemi, som i Danmark kostede mellem 15.000 og 18.000 menneskeliv.  Der var tale om et særligt ondartet influenzavirus, som i øvrigt først blev identificeret i 2005. Ca. 900.000 blev registreret syge.

Sygehusene blev hurtigt overfyldte og der blev oprettet nødlazaretter.

Lægerne havde ingen helbredende midler, men kunne kun lindre de enkelte symptomer.

Alligevel synes der ikke at have været tale om overdødelighed på årsbasis.

 På verdensplan anslås den at have kostet 50-100 mio. menneskeliv. Sygdommen ramte især folk mellem 15 og 40 år. Det betød, at mange børn mistede én eller begge deres forældre.

 Den øverste embedslæge i et amt havde til opgave at indsende medicinalberetninger og i disse beretninger indgik statistikker over forskellige smitsomme sygdomme. Ofte inkluderede de også betragtninger over hvordan epidemien var håndteret af befolkning og sundhedsvæsen.

Disse beretninger findes i Rigsarkivet, og årgangene 1914-1920 er for nylig kommet online via Daisy.

  

 

Grundlovsegen i Kr. Eskilstrup (foto Henny Fredslund)

Grundlovsegen i St. Merløse (foto Henny Fredslund)

Grundlovsegen i Ugerløse (foto Henny Fredslund)

En gruppe ege, plantet som erstatning for det oprindelige (foto Henny Fredslund)

Historiske træer

De gamle træer, der overlevede BaneDanmarks hærgen (foto MAW)

Formandsskiftet i foreningen blev anledning til at se nærmere på, hvad der gemmer sig i formandsarkivet.

Papirarkivet fra de første 17 år befandt sig allerede i Lokalarkivet. De mange ringbind fra ca 2000 og frem bugnede derimod og fyldte på formandens private reoler. De blev gennemgået, og de giver et indtryk af en aktiv forening, som regelmæssigt kontakter kommunen ikke alene om særlige lokalhistoriske forhold, men også i forbindelse med høringer om lokalplaner. 

Bemærkelsesværdigt er et brev om byens træer fra 6. december 2004 af Vivi Lausen til Tølløses kommunalbestyrelse.

Hun skrev bl.a., at man i anledning af stationsbyens 100 års fødselsdag i 1974 havde plantet en hollandsk elm ved baneoverskæringen til minde om dagen og med gode ønsker for byens fremtid. Borgmester Wolmer Olsen holdt en festtale om sine visioner for byens fremtid. Han talte om byens udvikling, og grænserne for dens størrelse. Storbyens problemer skulle nødig flytte med ud på landet! Der var et ansvar for at bevare stationsbyens identitet. Bytræet stod der endnu i 1992, men i 2004 var det væk og ingen ved, hvem der fældede det. Var det et varsel om kommende uheld? Foran Isenkramforretningen og apoteket blev der plantet lindetræer. Da de var kommet godt i gang, blev de fjernet, da man omlagde pladsen foran stationen. Nu skulle der være parkeringspladser.

I 1999 blev der plantet et grundlovstræ på den kommende byparks jorder i Kvarmløse. Det var til minde om 150 året for  vedtagelse af Danmarks Riges første Grundlov. Tilsvarende egetræer blev plantet i de tre andre større lokalsamfund i kommunen. Flere borgere kan huske, at de som skolebørn var med til at plante træet, men også at det i Tølløse forsvandt, fordi det ikke blev passet. Der blev senere hen plantet to grupper træer, som kaldtes erstatningstræer. Hvad de skulle erstatte er nu ved at gå i glemmebogen. Derimod har grundlovsegene i St. Merløse, Eskilstrup og Ugerløse overlevet byudviklingen.  

Den 5. juni  1999 var Grundlovens 150 års jubilæumsdag. Folketingets Præsidium  og samtlige landets kommuner (275) deltog i et arrangement i Rigsdagsgården på Christiansborg. Fra hver kommune mødte tre unge mennesker fra foreningslivet op for at modtage et egetræ til minde om begivenheden. De gik i optog gennem byen og Rigsdagsgården var en valmuemark af vajende Dannebrog. De tre unge fra Tølløse, Anne Bundgaard for spejderne, Helene Husa fra DGI og Andreas Fredslund fra De Danske Skytteforeninger fungerede som stafetter, der bragte kommunens træ til Tølløse, hvor det blev plantet ved Dalvænget. Borgmester Poul Erik Jensen og Andreas Fredslund plantede træet, og det var ikke kun stationsbyen, der fik et grundlovstræ. Til de tre lokalsamfund var der inkøbt egetræer magen til det kommunen modtog. Borgmesteren overrakte dem til repræsentanter for St. Merløse Bylav, Kr. Eskilstrups Borgerforening og Ugerløse Lokalforening. (kilde Henny Fredslund)

I sit brev af 2004 opfordrede Lokalhistorisk Forenings formand til mere respekt for den lokale identitet, genplantning af de forsvundne træer, og registrering af kulturminder. Hun forudså, at forbindelsen til fortiden med kommunesammenlægningen og den deraf følgende mangel på lokalt kendskab i forvaltningen ville forsvinde helt. 

Flere gamle træer i bybilledet er i de senere år fældet. Det kunne nok ikke være anderledes, fordi de havde nået deres forventede levealder, og var til fare for trafikken. De blev jo plantet i stationsbyens tidlige år, da Tølløsevej og Kvarmløsevej kun var et smalt spor og der var plads til små forhaver.

Den senere tids opmærksomhed omkring historiske huse og kåring af Danmarks smukkeste stationsby har igen sat fokus på stationsbyens historie.  Tølløse var blandt de ti, og fik sjette plads. 

Men borgerne har i de senere år taget hånd om Tølløse by.  Der er plantet træer ved den nu forsvundne jernbaneoverskæring og langs med Jernbanevej.  Et ødelagt træ blev omgående erstattet. Og nu har man indledt plantning af træer i byparken ved Kvarmløse. 

Tidspunktet er nu modent til at genplante bytræet.   

 

Grundlovsdag 1999 - på vej til Christiansborg.

Ankommet til Rigsdagsgården

I Tølløsehallen.

Anna, Helene og Andreas har modtaget grundlovsegen.