Glædelig Jul

Byens juletræ i 2014. Da havde vi omsider igen et juletræ!!!!

Torsdag den 9. december holder foreningen juleafslutning med Lene Hjære Østergaard.

Tid og sted: kl  19.30 i A-huset i Tølløse.

Alle er velkomne.

 

Quizz

God stemning

Her diskuteres forsvundne kirketekstiler

Webmaster, formand og forhv. kasserer

Kaffe, æblekage og lokalhistorie.

Arkivernes dag 2021

I anledning af Arkivernes Dag havde vores arkivar lavet en meget flot plancheudstilling over temaet 'Fem sognekirker og en baptistkirke'. Vi har et smukt kulturarv i disse gamle  og mindre gamle bygninger, som det er værd at se nærmere på. På trods af den tiltagende coronasmitte kom der mange for at deltage i arrangementet. Arkivet/biblioteket gav kaffe og æblekage, og Inge-Lis Madsen havde lavet en lille quizz, som gav anledning til at granske plancherne en ekstra gang. Stemningen var god, der blev snakket om mangt og meget, bl.a. også om kirketekstiler, der var forsvundet - smidt ud? 

Plancheudstillingen vil stå fremme i de kommende fire uger.    

St. Tåstrup præstegård set fra haven (foto Ejlif Rude)

Præstegårdsanlæg i sin fulde pragt (foto Ejlif Rude)

Fra haven

Haven er som en park

Hoveddøren med årstal 1701

November mødet

Den røde maling holder ikke!

Torsdag den 11. november

Foredrag ved Lene Floris

Kirken og præstegården i St. Tåstrup gennem 300 år

Af de fire præstegårde i den gamle Tølløse kommune er tre bygget i 1800-tallet, hvor gamle bindingsværk bygninger blev udskiftet med mere tidssvarende grundmurede. Den fjerde er imidlertid langt ældre, og den er enestående smuk og rummer mange historier om Tåstrup og Merløse egnen. Tåstrup var oprindeligt en landsby som så mange andre med kirke, præstegård, degnebolig og 9 gårde. Ugerløse var annekssogn med egen kirke, mens bønderne fra Merløse søgte Tåstrup kirke, som er forholdsvis stor. Bygningerne ligger væk fra vejen og skjult bag kirken. Der er tale om en større trelænget præstebolig og en ligeledes trelænget forpagtergård. Overliggeren til præstegårdens hoveddør angiver årstallet 1701, hvor den blev opført som afløser til et ældre anlæg. Nu fremstår den stråtækte præstegård gulkalket med rødt bindingsværk, mens avlsgårdens bygninger er hvidkalkede. Bindingsværket er egetræ og har oprindeligt sikkert været overkalket i samme farve som tavlerne, som det var skik på Sjælland.

Følgende om præstegårdsbygningens oprindelse er citat fra Arkivet facebook: 'Bygningerne (i Mølle Borup) blev i 1701 nedtaget og genopført som præstegård i St. Tåstrup. Årsagen til dette var angivelig, at en datter fra den lille herregård, Johanne Marie Brinch, da skulle giftes med sognepræsten i St. Tåstrup, Jacob Hansen Wulff. I forbindelse med det krævede hun, at hun fik sit barndomshjem med! Og hun fik sin vilje, for hendes far, Niels Pedersen Brinch, føjede sin datter, rev gårdens stuehus ned og genopførte det ved siden af kirken, så det unge par kunne bo standsmæssigt.'

Bindingsværk er nærmest forløberen til Lego. Eftersom de forskellige dele er 'tappet' sammen, kan de adskilles og genopføres. Og når det er egetræ, er det meget holdbart, hvis det ellers passes og ikke behandles med forkert maling.

Alderen taget i betragtning ser den fredede bygning fint ud. Men der er problemer med skimmelsvamp og den skal renoveres og igen gøres beboelig. Det er et større projekt, og foreløbig skal der findes finansiering.

Som indledning til projektet har Lene Floris undersøgt præstegårdens historie, hvem der har boet der, og hvordan livet på præstegården forløb og hvilken rolle præstefamilien har spillet i landsbyen.

Hvis man ikke nåede at høre hendes foredrag den 8. september er der nu en ny mulighed for at høre alt om præstegården i St. Tåstrup. 

Bygnings- og Landskabsbevarelse

Brochuren til udstillingen

Foreningen for Bygnings- og Landskabsbevarelse - Holbæk fejrer sit 50-års jubilæum med en flot plancheudstilling med fotografier og beskrivelser af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer fra hele kommunen. Der er meget smukt i vores kommune, men det er også helt klart, at der skal passes på det vi har. 

Fredede bygninger kan affredes! Man behøver bare at forsømme dem i en sådan grad, at de ikke kan reddes mere. Den anden mulighed er set i Holbæk: 'Ups, jeg kom til at rive bygningen ned!' 

Bevaringsværdige bygninger er ikke særligt beskyttet. 

Landskaber kan skamferes i en sådan grad. at de mister deres karakteristiske egenskaber. I Tølløse skal vi passe på herregårdslandskabet mellem byen og slottet. Der planlægges skovrejsning også der. Vil vi det?

Udstillingen kan nu ses på gavlen på biblioteket - Hjortholmvej og vil være et fortrinligt mål til en spadseretur.

I november flytter den til Jyderup.  

Holbæks tre rådhuse

Nikolajkirkens tårn er bygget på nordsiden af skibet. Det er usædvanligt.
Hvorfor? Fordi arkitekten mente, at borgerne derved ville få et smukkere syn fra Ahlgade!

Der var AOF-foredrag ved Carsten Fink med rundvisning , først ved klostret, derefter udefra ved den bygning, som nu huser museet, og til sidst pragtstykket: byrådssalen.

Det hele sluttede med et glas vin og mulighed for at lade sig vie for anden gang.   

Historiske træer

De gamle træer, der overlevede BaneDanmarks hærgen (foto MAW)

Formandsskiftet i foreningen blev anledning til at se nærmere på, hvad der gemmer sig i formandsarkivet.

Papirarkivet fra de første 17 år befandt sig allerede i Lokalarkivet. De mange ringbind fra ca 2000 og frem bugnede derimod og fyldte på formandens private reoler. De blev gennemgået, og de giver et indtryk af en aktiv forening, som regelmæssigt kontakter kommunen ikke alene om særlige lokalhistoriske forhold, men også i forbindelse med høringer om lokalplaner. 

Bemærkelsesværdigt er et brev om byens træer fra 6. december 2004 af Vivi Lausen til Tølløses kommunalbestyrelse.

Hun skrev bl.a., at man i anledning af stationsbyens 100 års fødselsdag i 1974 havde plantet en hollandsk elm ved baneoverskæringen til minde om dagen og med gode ønsker for byens fremtid. Borgmester Wolmer Olsen holdt en festtale om sine visioner for byens fremtid. Han talte om byens udvikling, og grænserne for dens størrelse. Storbyens problemer skulle nødig flytte med ud på landet! Der var et ansvar for at bevare stationsbyens identitet. Bytræet stod der endnu i 1992, men i 2004 var det væk og ingen ved, hvem der fældede det. Var det et varsel om kommende uheld? Foran Isenkramforretningen og apoteket blev der plantet lindetræer. Da de var kommet godt i gang, blev de fjernet, da man omlagde pladsen foran stationen. Nu skulle der være parkeringspladser.

I 1999 blev der plantet et grundlovstræ på den kommende byparks jorder i Kvarmløse. Det var til minde om 150 året for  vedtagelse af Danmarks Riges første Grundlov. Tilsvarende egetræer blev plantet i de tre andre større lokalsamfund i kommunen. Flere borgere kan huske, at de som skolebørn var med til at plante træet, men også at det i Tølløse forsvandt, fordi det ikke blev passet. Der blev senere hen plantet to grupper træer, som kaldtes erstatningstræer. Hvad de skulle erstatte er nu ved at gå i glemmebogen. Derimod har grundlovsegene i St. Merløse, Eskilstrup og Ugerløse overlevet byudviklingen.  

Den 5. juni  1999 var Grundlovens 150 års jubilæumsdag. Folketingets Præsidium  og samtlige landets kommuner (275) deltog i et arrangement i Rigsdagsgården på Christiansborg. Fra hver kommune mødte tre unge mennesker fra foreningslivet op for at modtage et egetræ til minde om begivenheden. De gik i optog gennem byen og Rigsdagsgården var en valmuemark af vajende Dannebrog. De tre unge fra Tølløse, Anne Bundgaard for spejderne, Helene Husa fra DGI og Andreas Fredslund fra De Danske Skytteforeninger fungerede som stafetter, der bragte kommunens træ til Tølløse, hvor det blev plantet ved Dalvænget. Borgmester Poul Erik Jensen og Andreas Fredslund plantede træet, og det var ikke kun stationsbyen, der fik et grundlovstræ. Til de tre lokalsamfund var der inkøbt egetræer magen til det kommunen modtog. Borgmesteren overrakte dem til repræsentanter for St. Merløse Bylav, Kr. Eskilstrups Borgerforening og Ugerløse Lokalforening. (kilde Henny Fredslund)

I sit brev af 2004 opfordrede Lokalhistorisk Forenings formand til mere respekt for den lokale identitet, genplantning af de forsvundne træer, og registrering af kulturminder. Hun forudså, at forbindelsen til fortiden med kommunesammenlægningen og den deraf følgende mangel på lokalt kendskab i forvaltningen ville forsvinde helt. 

Flere gamle træer i bybilledet er i de senere år fældet. Det kunne nok ikke være anderledes, fordi de havde nået deres forventede levealder, og var til fare for trafikken. De blev jo plantet i stationsbyens tidlige år, da Tølløsevej og Kvarmløsevej kun var et smalt spor og der var plads til små forhaver.

Den senere tids opmærksomhed omkring historiske huse og kåring af Danmarks smukkeste stationsby har igen sat fokus på stationsbyens historie.  Tølløse var blandt de ti, og fik sjette plads. 

Men borgerne har i de senere år taget hånd om Tølløse by.  Der er plantet træer ved den nu forsvundne jernbaneoverskæring og langs med Jernbanevej.  Et ødelagt træ blev omgående erstattet. Og nu har man indledt plantning af træer i byparken ved Kvarmløse. 

Tidspunktet er nu modent til at genplante bytræet.