Foredrag den 13. oktober

Mindestenen ved G. Skovvej 110 (foto MAW)

Hilsen til Flemming – Våbennedkastninger på Tølløse Egnen

 

I begyndelsen gik krigen forholdsvis let hen over Midtsjælland. Våbennedkastninger forudsatte en velorganiseret modstandsbevægelse, og de første krigsår fokuserede englænderne på Jylland. Man manglede simpelthen fly til opgaven. Først da der blev stillet flere fly til rådighed, kom også våbennedkastningerne på Fyn og Sjælland for alvor i gang.

 

Øjenvidner har beskrevet to tyske lytteposter. En post var placeret på bakken ved Maglebjerggård i Jonstrup, og en ved Stestrup. En post var gerne bemandet med 10-12 mand. Om natten skiftedes de til at holde vagt to timer ad gangen. Spor af sovesteder ved halmstakke og i kostaldene viste, at de nok ikke har gået vagt hele natten.

Det var en farlig opgave for de allierede besætninger. Omkring 1700 allierede flyvere blev dræbt i dansk luftrum eller omkom ved nedstyrtning i havet.  Det krævede særligt erfarne piloter, som kunne holde sig under tyskernes radar, og kunne reagere hurtigt, når flyet pludselig steg kraftigt af egen drift efter våbennedkastningen. 

I december 1943 måtte en engelsk flyver nødlande i nærheden af Bonderup Gods. Om bord var bl.a. modstandsmanden Flemming B. Muus, som skulle opbygge en ny modstandsstruktur. Han slap væk mod Vanløse Huse, købte en cykel og kom i god behold til København. Flyets tre officerer blev skjult i Marup og undslap til Sverige, men de fem underofficerer blev angivet til politiet og kom i krigsfangenskab. Der stod dødsstraf på at huse allierede flyvere!

 

Ved Gl. Skovvej 110 er der rejst en mindesten for et bombefly, der blev skudt ned i februar 1945. To besætningsmedlemmer omkom, de øvrige blev såret og taget til fange. Forløbet er udførligt beskrevet af Dan Ch. Christensen i bogen Styrtet ned.(Frihedsmuseets Venners Forlag)

 

Efter den beskedne begyndelse med våbennedkastninger med et par Dakotamaskiner, og en pause i 1944, da englænderne koncentrerede sig om nedkastningerne til den franske modstandsbevægelse, tog de for alvor fat. Der var mange folk involveret i modtagelsen, som krævede en forberedelse af modtagehold, radiotelegrafist, transporthold og depothold. Bl.a. Sønderstrup Sæbefabrik fungerede som depothold, indtil den blev sprængt. Et vigtigt nedkastningssted var Gyldenløveshøj.

 

Torsdag den 13. oktober indleder Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen sæsonen med et foredrag ved Jan Christensen om Gyldenløveshøj – et midtpunkt for de sjællandske våbenned-kastninger’ (kl 19.00 i Aktivitetshuset).     

Vinter 2022

Sommer 2022

Vi kan kun glæde os ...

Flot hegn - en fryd for øjet

Aflysning

Turen til Helsingør er aflyst på grund af utilstrækkelig tilslutning.

Sidste chance!

Scan

Lokalhistorisk Forening Jernløse

Nu lukker Arkivet og det fine museum i Undløse den 1. juli. Der blev fejret 90-års jubilæum i går, og mange mødte op for at se udstillingen og i øvrigt ønske formanden Inge Seiergaard til lykke med hendes 25-års jubilæum som formand. 

Arkivalierne vil indgå i den samling af de små kommuners arkiver, som opbevares af Holbæks Stadsarkiv. Den befinder sig i kælderen under det forhenværende rådhus i Tølløse. Henvendelser skal ske til stadsarkivar Blumensaadt.

Museets genstande, heriblandt violinbygger og spillemand Niels Winthers fine violin og den fine samling Knabstrupvare,  overdrages til Holbæk Museum. Er man interesseret, er det sidste chance inden det hele forsvinder i Museum Vestsjællands magasiner. Det er sørgeligt at måtte konstatere, at arkiv og museum ikke kunne fortsætte, men foreningen, som vi i mange år har haft en nær kontakt til, fortsætter. 

Der er udgivet et fint jubilæumshæfte, hvor man kan læse om arkivets historie. 

Marina Wijngaard

Landvindingspolitik

De to pumper, der holdt Tempelkrog Nord tørt.

På Asserholmdæmningen står det lille pumpehus tilbage uden noget formål. Pumperne er stoppet og Tempelkrog Nord er igen et vandområde. 

Eskild Lund har taget initiativet til at sikre, at den lille bygning bliver bevaret og bliver brugt til noget, som vi alle kan have gavn af. Bliver det verdens mindste museum for den landvindings- og  tørlægningsvirksomhed, som tog voldsom fart i 1800-tallet? 

Det er et større projekt, som nu er beskrevet i Nordvestnyt af 2. maj. Flere ting skal gøres og tilladelserne skulle gerne komme snart, så vi kan komme i gang.

I foreningens blad fra Forår 2020 kan man læse en beskrivelse af Landvindingssagen Elverdamså og Tempelkrog .  

Her kan man også læse, at greven på Eriksholm, Kai Ahlefeldt-Laurvig i en kompromisaftale med Stauning om Munkholmbroen havde betinget at  

...'envher fremtidig udtørring af Tempelkrogen var udelukket ...'

Gården

Vognporten

Loen?

Stuehuset har været meget igennem...

Maglemosegård?

Set fra bagsiden. Vinterhaven er nu fjernet.Den er en senere tilføjelse (foto MAW)

Eller Goldkærgård?

Er stuehuset nu Tølløses ældste hus?

Den gamle gård er nu frigjort for den tætte bevoksning, som har ødelagt stråtaget.

På det ældste kort hedder den Goldkærgård, men det at give en gård et navn er ikke en oldgammel skik. Man brugte oprindeligt fæsterens eller ejerens navn og evt. hans/hendes bibeskæftigelse. Alle kendte jo hinanden i de små samfund.

Det har været en lille gård. 

Goldkærgård er udflyttet fra Tølløse by (Gl. Tølløse). Det fremgår af udskiftningskortet af 1783.

Gården ligger på matr. 14 b, mens 14 a ligger på den anden side af vejen. Der lå Ottos Sted. Mon det har fået navn efter Johan Gotfred Otto, som var fæster fra 1878?  Hvor navnet Maglemosegård på  målebordsbladet er kommet fra, er ikke godt at vide.  Jens Peter Jensen havde Goldkærgård i fæste fra 1910, og han købte den af greven i 1920. På et af tværholterne har han indridset sine initialer.  

Bindingsværket på stuehuset er mærket med en slags romertal, eller snarere håndværkertegn. Det gjorde det lettere at samle huset igen ved flytning! Men der er ikke længere  logik i dem, og desuden blev stuehuset forlænget med 2 fag i 1978-88, og der har man åbenbart også genbrugt bindingsværk - fra gavlen? 

Sidste nyt: hegnet ud til Sønderstrupvej er fjernet og grunden er ryddet. Der er al grund til at nyde synet af den gamle gård. 

Den faldefærdige havestue er nu fjernet og der er opsat et pænt raftehegn, som virkelig har givet omgivelserne et løft!   

 

 

 

Maglemosegård eller Goldkærgård?

Gamle hængsler

Bindingsværk med tapper

Til højre matr. 14,delt af vejen til Nr. Eskildstrup.

Vognporten

Quizz

God stemning

Her diskuteres forsvundne kirketekstiler

Webmaster, formand og forhv. kasserer

Kaffe, æblekage og lokalhistorie.

Arkivernes dag 2021

I anledning af Arkivernes Dag havde vores arkivar lavet en meget flot plancheudstilling over temaet 'Fem sognekirker og en baptistkirke'. Vi har et smukt kulturarv i disse gamle  og mindre gamle bygninger, som det er værd at se nærmere på. På trods af den tiltagende coronasmitte kom der mange for at deltage i arrangementet. Arkivet/biblioteket gav kaffe og æblekage, og Inge-Lis Madsen havde lavet en lille quizz, som gav anledning til at granske plancherne en ekstra gang. Stemningen var god, der blev snakket om mangt og meget, bl.a. også om kirketekstiler, der var forsvundet - smidt ud? 

Plancheudstillingen vil stå fremme i de kommende fire uger.    

St. Tåstrup præstegård set fra haven (foto Ejlif Rude)

Præstegårdsanlæg i sin fulde pragt (foto Ejlif Rude)

Fra haven

Haven er som en park

Hoveddøren med årstal 1701

November mødet

Den røde maling holder ikke!

Torsdag den 11. november

Foredrag ved Lene Floris

Kirken og præstegården i St. Tåstrup gennem 300 år

Af de fire præstegårde i den gamle Tølløse kommune er tre bygget i 1800-tallet, hvor gamle bindingsværk bygninger blev udskiftet med mere tidssvarende grundmurede. Den fjerde er imidlertid langt ældre, og den er enestående smuk og rummer mange historier om Tåstrup og Merløse egnen. Tåstrup var oprindeligt en landsby som så mange andre med kirke, præstegård, degnebolig og 9 gårde. Ugerløse var annekssogn med egen kirke, mens bønderne fra Merløse søgte Tåstrup kirke, som er forholdsvis stor. Bygningerne ligger væk fra vejen og skjult bag kirken. Der er tale om en større trelænget præstebolig og en ligeledes trelænget forpagtergård. Overliggeren til præstegårdens hoveddør angiver årstallet 1701, hvor den blev opført som afløser til et ældre anlæg. Nu fremstår den stråtækte præstegård gulkalket med rødt bindingsværk, mens avlsgårdens bygninger er hvidkalkede. Bindingsværket er egetræ og har oprindeligt sikkert været overkalket i samme farve som tavlerne, som det var skik på Sjælland.

Følgende om præstegårdsbygningens oprindelse er citat fra Arkivet facebook: 'Bygningerne (i Mølle Borup) blev i 1701 nedtaget og genopført som præstegård i St. Tåstrup. Årsagen til dette var angivelig, at en datter fra den lille herregård, Johanne Marie Brinch, da skulle giftes med sognepræsten i St. Tåstrup, Jacob Hansen Wulff. I forbindelse med det krævede hun, at hun fik sit barndomshjem med! Og hun fik sin vilje, for hendes far, Niels Pedersen Brinch, føjede sin datter, rev gårdens stuehus ned og genopførte det ved siden af kirken, så det unge par kunne bo standsmæssigt.'

Bindingsværk er nærmest forløberen til Lego. Eftersom de forskellige dele er 'tappet' sammen, kan de adskilles og genopføres. Og når det er egetræ, er det meget holdbart, hvis det ellers passes og ikke behandles med forkert maling.

Alderen taget i betragtning ser den fredede bygning fint ud. Men der er problemer med skimmelsvamp og den skal renoveres og igen gøres beboelig. Det er et større projekt, og foreløbig skal der findes finansiering.

Som indledning til projektet har Lene Floris undersøgt præstegårdens historie, hvem der har boet der, og hvordan livet på præstegården forløb og hvilken rolle præstefamilien har spillet i landsbyen.

 

Bygnings- og Landskabsbevarelse

Brochuren til udstillingen

Foreningen for Bygnings- og Landskabsbevarelse - Holbæk fejrer sit 50-års jubilæum med en flot plancheudstilling med fotografier og beskrivelser af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer fra hele kommunen. Der er meget smukt i vores kommune, men det er også helt klart, at der skal passes på det vi har. 

Fredede bygninger kan affredes! Man behøver bare at forsømme dem i en sådan grad, at de ikke kan reddes mere. Den anden mulighed er set i Holbæk: 'Ups, jeg kom til at rive bygningen ned!' 

Bevaringsværdige bygninger er ikke særligt beskyttet. 

Landskaber kan skamferes i en sådan grad. at de mister deres karakteristiske egenskaber. I Tølløse skal vi passe på herregårdslandskabet mellem byen og slottet. Der planlægges skovrejsning også der. Vil vi det?

Udstillingen kan nu ses på gavlen på biblioteket - Hjortholmvej og vil være et fortrinligt mål til en spadseretur.

I november flytter den til Jyderup.  

Historiske træer

De gamle træer, der overlevede BaneDanmarks hærgen (foto MAW)

Formandsskiftet i foreningen blev anledning til at se nærmere på, hvad der gemmer sig i formandsarkivet.

Papirarkivet fra de første 17 år befandt sig allerede i Lokalarkivet. De mange ringbind fra ca 2000 og frem bugnede derimod og fyldte på formandens private reoler. De blev gennemgået, og de giver et indtryk af en aktiv forening, som regelmæssigt kontakter kommunen ikke alene om særlige lokalhistoriske forhold, men også i forbindelse med høringer om lokalplaner. 

Bemærkelsesværdigt er et brev om byens træer fra 6. december 2004 af Vivi Lausen til Tølløses kommunalbestyrelse.

Hun skrev bl.a., at man i anledning af stationsbyens 100 års fødselsdag i 1974 havde plantet en hollandsk elm ved baneoverskæringen til minde om dagen og med gode ønsker for byens fremtid. Borgmester Wolmer Olsen holdt en festtale om sine visioner for byens fremtid. Han talte om byens udvikling, og grænserne for dens størrelse. Storbyens problemer skulle nødig flytte med ud på landet! Der var et ansvar for at bevare stationsbyens identitet. Bytræet stod der endnu i 1992, men i 2004 var det væk og ingen ved, hvem der fældede det. Var det et varsel om kommende uheld? Foran Isenkramforretningen og apoteket blev der plantet lindetræer. Da de var kommet godt i gang, blev de fjernet, da man omlagde pladsen foran stationen. Nu skulle der være parkeringspladser.

I 1999 blev der plantet et grundlovstræ på den kommende byparks jorder i Kvarmløse. Det var til minde om 150 året for  vedtagelse af Danmarks Riges første Grundlov. Tilsvarende egetræer blev plantet i de tre andre større lokalsamfund i kommunen. Flere borgere kan huske, at de som skolebørn var med til at plante træet, men også at det i Tølløse forsvandt, fordi det ikke blev passet. Der blev senere hen plantet to grupper træer, som kaldtes erstatningstræer. Hvad de skulle erstatte er nu ved at gå i glemmebogen. Derimod har grundlovsegene i St. Merløse, Eskilstrup og Ugerløse overlevet byudviklingen.  

Den 5. juni  1999 var Grundlovens 150 års jubilæumsdag. Folketingets Præsidium  og samtlige landets kommuner (275) deltog i et arrangement i Rigsdagsgården på Christiansborg. Fra hver kommune mødte tre unge mennesker fra foreningslivet op for at modtage et egetræ til minde om begivenheden. De gik i optog gennem byen og Rigsdagsgården var en valmuemark af vajende Dannebrog. De tre unge fra Tølløse, Anne Bundgaard for spejderne, Helene Husa fra DGI og Andreas Fredslund fra De Danske Skytteforeninger fungerede som stafetter, der bragte kommunens træ til Tølløse, hvor det blev plantet ved Dalvænget. Borgmester Poul Erik Jensen og Andreas Fredslund plantede træet, og det var ikke kun stationsbyen, der fik et grundlovstræ. Til de tre lokalsamfund var der inkøbt egetræer magen til det kommunen modtog. Borgmesteren overrakte dem til repræsentanter for St. Merløse Bylav, Kr. Eskilstrups Borgerforening og Ugerløse Lokalforening. (kilde Henny Fredslund)

I sit brev af 2004 opfordrede Lokalhistorisk Forenings formand til mere respekt for den lokale identitet, genplantning af de forsvundne træer, og registrering af kulturminder. Hun forudså, at forbindelsen til fortiden med kommunesammenlægningen og den deraf følgende mangel på lokalt kendskab i forvaltningen ville forsvinde helt. 

Flere gamle træer i bybilledet er i de senere år fældet. Det kunne nok ikke være anderledes, fordi de havde nået deres forventede levealder, og var til fare for trafikken. De blev jo plantet i stationsbyens tidlige år, da Tølløsevej og Kvarmløsevej kun var et smalt spor og der var plads til små forhaver.

Den senere tids opmærksomhed omkring historiske huse og kåring af Danmarks smukkeste stationsby har igen sat fokus på stationsbyens historie.  Tølløse var blandt de ti, og fik sjette plads. 

Men borgerne har i de senere år taget hånd om Tølløse by.  Der er plantet træer ved den nu forsvundne jernbaneoverskæring og langs med Jernbanevej.  Et ødelagt træ blev omgående erstattet. Og nu har man indledt plantning af træer i byparken ved Kvarmløse. 

Tidspunktet er nu modent til at genplante bytræet.   

 

Holbæks tre rådhuse

Nikolajkirkens tårn er bygget på nordsiden af skibet. Det er usædvanligt.
Hvorfor? Fordi arkitekten mente, at borgerne derved ville få et smukkere syn fra Ahlgade!

Der var AOF-foredrag ved Carsten Fink med rundvisning , først ved klostret, derefter udefra ved den bygning, som nu huser museet, og til sidst pragtstykket: byrådssalen.

Det hele sluttede med et glas vin og mulighed for at lade sig vie for anden gang.